Ringorm

Betegnelsen ringorm dækker over en hudlidelse hos mennesker og husdyr.

Ringorm hos kvæg:

Ringorm hos kvæg forårsages altovervejende af Trichophyton verrucosum.
Det er en udpræget kalvesygdom, men voksent kvæg kan også rammes. Særlig udsatte for ringorm er unge, svækkede dyr, der er opstaldet i store grupper indendørs i et koldt og fugtigt miljø.
UV lys hæmmer udviklingen af ringorm.

Sporer:
Trichophyton verrucosum producerer sporer, der spreder infektionen. Infektionen smitter ved direkte kontakt mellem dyr og ved kontakt til inventar.
Sporerne overlever i måneder og ofte op til flere år i stalden. Sporerne er resistente overfor almindelig rengøring. Højtryksrens med 70 – 80 grader varmt vand renser effektivt.

Infektion:
Inkubationstiden er 2-4 uger. Svampen angriber keratin i hår og hårsæk.
Infektionen omfatter de øverste hudlag; epidermis og dermis.
Immunresponset er hovedsagelig cellulært. Der er ingen maternelle antistoffer.

Kliniske tegn:
Hudlæsioner med hævelse, hårtab og skældannelse.
De kliniske forandringer varierer i antal og størrelse. Ofte er læsionerne mest udbredt i hoved og halsregion, men der kan ses forandringer over hele kroppen.
De følgende to til fire måneder breder infektionen sig som ringe i vandet på kalven, indtil den udvikler immunitet.

Ringorm er en zoonose.
Trichophyton verrucosum kan smitte andre dyr og mennesker.