Lidelse
Resequin Vet.
Luftvejsinfektioner hos hest forårsaget af herpes- og influenzavirus.
Equin viral rhinopneumonitis skyldes herpesvirus (EHV). Inkubationstiden er 2 – 10 dage, hvorefter der ses feber, appetitløshed, hoste og næseflåd. Næseslimhinden er meget rød. Evt. ses tåreflåd. Ved endoskopi ses rødme og follikeldannelse i svælget. Spontan helbredelse i løbet af 1 – 2 uger. Komplikationer i form af pneumoni kan forekomme.
Influenza er den hyppigste virusinfektion i de øvre luftveje hos hest. Normalt er sygdommen overstået på ca. 3 uger, men sekundær bakteriel infektion kan forlænge forløbet. Klinisk er sygdommen karakteriseret ved feber, nedstemthed, næseflåd og en tør rungende hoste. Inkubationstiden er kort og lidelsen er meget smitsom, hvilket kan medføre en eksplosiv smittespredning. Vaccination er den eneste effektive forebyggende foranstaltning.